
Der er virkelig noget hyggeligt og særligt over at gå og gøre klar en lille ny ved blandt andet at indrette babyværelse. Det kaldes ?nesting? eller ?at bygge rede?, og det er faktisk lige så vigtig en del af den mentale forberedelse som den fysiske og praktiske. Det er en kæmpe omvæltning at få et barn ? uanset om det er nummer 1 eller 4 ? og derfor har du sikkert også lagt mange kræfter og energi i netop din lille datters eller søns babyværelse. Måske er puslepladsen noget helt særligt, eller også er ammestolen over i hjørnet der, du har tilbragt allermest tid under din barsel, eller måske har du udvalgt noget helt særlig tapet i lyserøde eller blålige nuancer, som skulle markere, at nu flyttede der snart en lille ny verdensborger ind. Det kan derfor også være mærkeligt pludselig at skulle til at forandre og ændre dette værelse, men det er nødvendigt. For på et tidspunkt er din lille baby ikke så lille mere, og du vil opdage, hvordan han eller hun får brug for nogle andre ting på sit værelse. Men hvad? Det kan være svært at vide, hvordan man helt præcis skal begynde, men der er heldigvis nogle gode tommelfingerregler, som er værd at holde fast i.
Prinsesse, supermand, eller måske noget midtimellem?
Du skal selvfølgelig først og fremmest tage udgangspunkt i det barn, som du indretter værelse til. Hvad er hans eller hendes hobbyer, præferencer, og så videre, men derudover kan du fint bygge et fundament op omkring følgende ting:
Et lille skrivebord eller en andet form for bord børnebord med tilhørende stole. Dit lille barn vil elske at sidde der og fordybe sig i tegninger, krea-projekter, iPad eller måske bare sit yndlingslegetøj.
En superhelte plakat eller en anden personlig plakat, som fortæller noget om, hvem værelset tilhører. En superhelte plakat indeholder dit barns navn, vægt, længde samt klokkeslæt ved fødslen, så den er virkelig et stykke personligt element til dit barns nye hule. En superhelte plakat kan bruges allerede helt fra fødslen og langt op i teenagealderen.
En sej seng. Måske skal du først nu til at skrotte tremmensengen, og så er timingen jo oplagt! Men det kan også være, dit barn for længe siden er gået over til en juniorseng, men at den måske er en smule kedelig. Dekorér den med nogle lækre puder, noget fedt sengetøj, en flot lampe, en lyskæde, eller lignende, eller gå all in og investér i en fed køjeseng, en halvhøj seng med rutsjebane, eller måske endda en seng i en sengeramme formet som en bil?
Lækre gulvtæpper, der både er dekorative, og som er behagelige at ligge i mange timer på og lege. Her er der også rigtig mange muligheder, alt efter om man er til det pussenussede, det stilrene, det drengede, det pigede, det simple, og så videre.