Rodfrugter er en gruppe grønsager der er vidt forskellige både i form, farve og smag og måden at dyrke dem på. Typisk anvendes rodfrugter i forbindelse med supper eller som garniture. Det er faktisk synd for de lækre grønsager, som i øvrigt er rige på både kulhydrater og fibre og så indeholder de ikke fedt! Vi skal vel blot tænke lidt anderledes og lade rodfrugterne tilpasse sig det moderne køkken.
SKORZONERROD
Den bliver også kaldt “fattigmandsasparges”. Det er lidt speciel men en meget velsmagende grønsag.
Såning
Den sås tidligt i april med frøafstand på 10 cm. og rækkeafstand på 25 cm. Når den spirer udtyndes til èn plante hvert sted.
Pasning og høst
Skorzonerrødder spirer langsomt og der skal tages ukrudt og vandes jævnligt. De lange sorte rødder høstes fra oktober og kan lægges i kasser i kælderen , men planten kan sagtens stå i jorden vinteren over, da den tåler frost.
Anvendelse
Når skorzonerroden er skrællet lægges den i lidt vand med citron, ellers bliver den meget hurtig sort. Den har en meget mild smag og kan anvendes som asparges. Steg den evt. i lidt olivenolie og server den til helt stegt kød. Steg den på panden med andre grønsager, så vil den give en nøddeagtig smag!
PASTINAK
Når jorden er blevet opvarmet midt i maj sås i pletter med tre frø for hver 10 cm. eller så tyndt, at man senere kan udtynde til de 10 cm. Jorden bør være “løs” i de øverste 20 cm. så bliver pastinakkerne store og kraftige. Hvis man dækker med almindelig kompost om vinteren, skulle det ikke være nødvendigt at gøde i vækstperioden.
Pasning og høst
Pastinak vokser ret hurtig, så ukrudt bliver der ikke meget af, da planten selv dækker for ukrudtet. Pastinakrødderne er meget hårdføre, og kan sagtens blive i jorden vinteren over. Dæk med 25 cm. blade eller halm og herover plastfolie, så fryser jorden ikke til og du vil kunne høste hele vinteren. Pastinak kan også høstes i november og lægges i spande med sand.
Anvendelse
Pastinak har en meget parfumeret sødlig smag og skal derfor bruges med måde! Den kan selvfølgelig anvendes i supper, men prøv at skære den i tynde strimler og pensl med lidt olie og drys med timian, læg den så under en steg og lad dem stege med. Det giver en dejlig smag!
PERSILLEROD
Pasning og høst
Persillerod dyrkes som pastinak. Den er meget langsom om at spire, så der skal holdes fri for ukrudt og vandes regelmæssigt. Man kan også prøve at så forspirede frø. Persillerod høstes i oktober, men kan blive stående i jorden hvis planten dækkes af jord op til topenden. Ellers opbevares persillerødderne i kasser med fugtig sand, så de undgår udtørring. Kasserne stilles så køligt som muligt, men frostfrit.
Anvendelse
Rodpersillens grønne top kan anvendes på samme måde som kruspersillen, den ligner nærmest glatbladet persille. Rodpersille er god at koge med fløde og servere som mos, og i supper samt sammenkogte retter giver den en god smag. Prøv at rive persillerod eller skær den i små tern og kom den i kødsaucen i stedet for gulerod, det giver en dejlig frisk smag. Persillerod kan også spises rå.
KNOLDSELLERI
Såning
Knoldselleri er en let rodfrugt at dyrke selv. Sørg for om efteråret at forberede dit kommende selleribed. Da selleri er en meget næringskrævende grønsag lægges rigelig god kompostjord på der hvor du vil have selleribedet. Er der drivhus eller blot spirekasser sås i marts måned. I april prikles i kasser med 5×5 cm. afstand. Du kan også købe planterne i havecentrene i maj måned og plante dem ud i køkkenhaven med 50×50 cm. afstand.
Pasning og høst
Selleri vokser meget langsomt, så husk at holde jorden fri for ukrudt og vand jævnligt. Et ekstra tilskud af kompost i løbet af sommeren vil ikke skade. I november kan sellerien høstes. De graves op, og de største rødder skæres af. De grove yderblade fjernes og sellerien sættes i let fugtig sand eller spagnum. De skal opbevares som andre rodfrugter, køligt, men frostfrit.
Anvendelse
Inden man høster knolden, kam man gå og klippe af den grønne top som grønt drys til maden. Prøv at koge roden til mos og smag til med lidt fløde og muskat eller lidt citron. En frisk sellerimos er god til vildt i stedet for sauce. Kom en bladstilk i kogevandet til kartofler eller i suppen, det giver en god smag. Selleri anvendes selvfølgelig også i supper. Men prøv at skære roden ud i tynde stave og servèr den som salat med friske druer.
JORDSKOKKER
Jordskokken er ikke så almindelig, men er nem at dyrke, så nem at har du den først i haven, slipper du aldrig af med den igen! Derfor ar det klogt at finde et sted i haven hvor de kan få lov til at komme igen år efter år og hvor de ikke skygger for udsigten, de bliver nemlig op til 2 meter høje! Jordskokken står med smukke gule blomster i September måned, den er beslægtet med solsikken og vender som denne, sin blomst efter lyset.
Såning
Dyrkningsmæssigt er jordskokker ligesom kartofler. De lægges om foråret med 30 cm. mellemrum i rækker og med ca. 50 cm. mellem rækkerne. Jordskokker skal ikke hyppes.
Høst
Når planterne er visnet om efteråret, kan knoldene høstes. Høst kun dem du skal anvende, da knoldene bedst bevarer deres sprøde konsistens hvis de bliver i jorden. Jordskokker tåler frost. Man kan evt. nøjes med at anvende dem når jorden er tøet.
Anvendelse
Jordskokken skal skrælles og det kan godt være lidt besværligt. Kom den i vand tilsat lidt citronsaft, da den hurtig bliver brun. Når man koger eller steger den, skal man passe på den ikke bliver for blød, da den bliver melet i smagen. Jordskokken smager lidt af kartoffel og hasselnød og så har den sødme. Prøv tynde skiver af jordskokker sammen med fintsnittet kinakål, grapefrugt og æbler i tern. En dejlig frisk og anderledes salat. Jordskokker er også lækre rå. Kom tynde skiver på ruccolasalat og stænk med en god olivenolie og lidt mild eddike. Steg små tern af jordskok med svampe og bacon i tern.
